Finansiering

Finansiering med udbetaling

Der findes rigtig mange muligheder når din nye brugte bil skal finansieres. Der findes løsninger både med og uden udbetaling. Det mest normale lån er med min. 20 %, dog min 20.000,- i udbetaling (evt. mindre udbetaling) – her skal vi ikke bruge lønsedler eller årsopgørelser. Her vil renten altid være lav – og vi kan nemt konkurrere med din bank. Renten fås enten som variabel eller fast. Spørg venligst om den aktuelle rente – da renten kan svinge en smule. Det er dog et krav her at bilen skal være færdigbetalt ved bilens 12. leveår.

Køb uden udbetaling

Vi tilbyder også billån helt uden udbetaling – et såkaldt blancolån. Her skal bilen være færdigfinansieret ved bilens 15. leveår. Her tilbydes også attraktiv rente. Det kræves dog her at vi skal se årsopgørelse fra SKAT og seneste lønseddel, hvis I er to skal vi bruge på Jer begge.

Vi tilbyder også billige privatlån til de ældre og billige biler – typisk biler under kr. 50.000,- Her er der lave omkostninger og rimelige renter – renten er lidt højere fordi finansieringsselskabet ikke har sikkerhed for deres penge – idet de ikke sætter pant i bilen. Her skal vi også bruge seneste lønseddel og årsopgørelse fra SKAT.

Byttebil

Husk at din/Jeres gamle bil også indgår som udbetaling. Så er din/Jeres nuværende bil f.eks. kr. 10.000,- værd, kan du/I nøjes med at betale kr. 10.000,- hvis det er kr. 20.000,- der kræves i udbetaling.

RKI-kunder

Til de kunder der er registreret i RKI eller Debitorregistret, kan vi desværre ikke hjælpe med finansiering.

Finansieringstilbud

Kig ind forbi, ring eller skriv for at få et skræddersyet finansieringstilbud der passer til din økonomi og til den bil du ønsker at købe.

Alle finansieringstilbud kræver en godkendelse fra finansieringsselskabet.

.